Børnenes hverdag

Har du fået plads i Mariehønen? Tillykke – og velkommen!

Du kan følge med i børnenes hverdag via billeder og små glimt fra dagligdagen i vores lukkede Facebook-gruppe.

Klik på linket nedenfor og anmod om adgang – så bliver du en del af fællesskabet online også.

Bedsteforældre kan i øvrigt også få adgang!

Anmod om adgang

En dag i Mariehønen

Rundkreds som ramme

i starter dagen med rundkreds, som er et centralt omdrejningspunkt i Mariehønens hverdag. Her fortæller en voksen ugens eventyr, og vi synger sammen, inden dagens aktiviteter går i gang. Rundkredsen skaber ro, fællesskab og en fælles ramme for dagens oplevelser.

Forældre og bedsteforældre er meget velkomne til at deltage – vi har et tæt og nært samarbejde med vores familier, og rundkredsen er en fin mulighed for at være en del af børnenes hverdag.

Fortælling og sang danner udgangspunktet for de emner og aktiviteter, vi arbejder med gennem året. Mariehønen har endda sin egen sang, som du kan høre nedenfor.

Gruppeaktiviteter med fokus på udvikling

Børnene er inddelt i tre grupper: 

  • Ugler – de skolesøgende børn

  • Mus – de ældste børnehavebørn

  • Snegle – de yngste børnehavebørn

 Vi tager på ture med grupperne hver for sig, så vi kan møde børnene dér, hvor de er – og give dem passende udfordringer og oplevelser. 

Leg, bevægelse og kreativitet i centrum

Og sidst, men ikke mindst – så er vi meget i bevægelse, og kan lide at lege med. Det skaber de bedste relationer og en god hverdag for alle. Vi fordyber os sammen med børnene, både når vi er i skoven og når vi er i huset og laver kreative ting, hvor børnene kan være nysgerrige og udforske nye kreative sider af sig selv.

Skriv jer op